Flere påbegynder en ungdomsuddannelse

I 2015 var der 1.732 påbegyndte forløb på ungdomsuddannelserne i og udenfor Grønland. Dette er en markant stigning sammenlignet 2006, hvor 1.180 påbegyndte en ungdomsuddannelse. Andelsmæssigt er der sket en lille ændring i, hvor uddannelsesforløbene påbegyndes. I 2006 startede 96 pct. på en ungdomsuddannelse i Grønland, mens andelen var 91 pct. i 2015.

 

Figur 2.1. Påbegyndte uddannelsesforløb 2006-2015

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11A).

 

Nedenfor vises antal påbegyndte uddannelsesforløb på de fire grønlandske gymnasiale uddannelsessteder for årene 2013-2015. Antallet toppede foreløbig i 2014 med 765 forløb mod 707 i 2015.

 

Figur 2.2 Påbegyndte gymnasiale uddannelsesforløb i Grønland 2013-2015

Note: Forløb på Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq (Grønlands Handelsskole Qaqortoq) i 2013 er under Campus Kujalleq

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11E).

 

Campus Kujalleq og Teknikimik Ilinniarfik - Sanaartornermik Ilinniarfik (Tech College Bygge og Anlæg) har med hhv. ca. 120 og ca. 133 påbegyndte forløb ligget stabilt henover årene 2013 til 2015. Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik (Midtgrønlands Gymnasiale Skole) har haft den største tilknytning dog med en tilbagegang i antallet fra 2014 til 2015. Skolen havde i 2015 254 påbegyndte uddannelsesforløb. Tilsvarende har Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik (Nordgrønlands Gymnasium) haft en tilbagegang, og skolen havde i 2015 200 påbegyndte forløb.

 

Nedenfor ses fordelingen af de 872 påbegyndte forløb på de grønlandske erhvervsuddannelsessteder i 2015.

 

Figur 2.3 Påbegyndte erhvervsuddannelsesforløb i Grønland 2015

Note: Øvrige dækker over Upernaviarsummi nunalerinermik atuarfik (Landbrugsskolen), Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik (Nationaldragtskolen), Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik (Kunstskolen) og skoleophold i Danmark.

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11E).

 

Ved erhvervsuddannelserne i Grønland var flest i 2015 påbegyndte hos Teknikimik Ilinniarfik - Saviminilerinermik Ilinniarfik (Tech College Jern & Metal) med 157 forløb. Både Campus Kujalleq og Teknikimik Ilinniarfik - Sanaartornermik Ilinniarfik (Tech College Bygge & Anlæg) havde 108 påbegyndte forløb, mens Perorsaanermik Ilinniarfik (SocialPædagogisk Seminarium) havde 106 forløb.

 

Flere gennemfører en gymnasial uddannelse

I 2015 var der 830 gennemførte forløb, hvilket næsten er en fordobling sammenlignet med 2006, hvor der var 479 gennemførte forløb.
Af de 803 gennemførte forløb var 55 pct. fra en erhvervsuddannelse.

 

Figur 2.4. Gennemførte ungdomsuddannelsesforløb i og udenfor Grønland 2006-2015

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11D).

 

Nedenfor er de gennemførte ungdomsuddannelsesforløb i 2015 fordelt efter landet fire kommuner.

 

Figur 2.5. Gennemførte forløb på de grønlandske ungdomsuddannelser i 2015

Note: Forløb med manglende skoleangivelse eller med ophold i Danmark er ikke medtaget i figuren.

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11H).

 

Ses der på hver kommune, havde både Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq en større andel gennemførte erhvervsuddannelsesforløb med hhv. 58 pct. og 67 pct. Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia havde en større andel gennemførte gymnasiale uddannelsesforløb med hhv. 58 pct. og 63 pct.

 

Samlet overblik

I perioden 2011 til 2015 har der på de gymnasiale uddannelser været 1.662 fuldførte forløb, mens tallet på erhvervs­uddannelserne er 2.000.

 

Oversigt 2.1. Antal forløb på de grønlandske ungdomsuddannelser i perioden 2011-2015 fordelt på uddannelserne

 

2011

2012

2013

2014

2015

Gymnasiale uddannelser

 

 

 

 

 

Påbegyndte ................

620

647

644

765

707

Aktive ....................

1.152

1.223

1.214

1.232

1.228

Afbrudte ..................

240

262

320

375

365

Fuldførte ..................

297

314

333

372

346

Erhvervsuddannelser

 

 

 

 

 

Påbegyndte ................

925

857

812

855

872

Aktive ....................

1.351

1.250

1.200

1.183

1.164

Afbrudte ..................

460

557

475

469

457

Fuldførte ..................

375

401

387

403

434

Note: Alle opgørelser er ”ved årets udgang”. Bemærk, at en person kan optræde i flere grupper f.eks. både som påbegyndt og aktiv i det år vedkommende starter på sin uddannelse. Ligeledes kan en person stå som både påbegyndt og som afbrudt hvis vedkommende har haft begge statusser på en eller flere uddannelser i løbet af tællingsåret.

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11E, http://bank.stat.gl/UDDISC11F, http://bank.stat.gl/UDDISC11G og http://bank.stat.gl/UDDISC11GH).

 

På de grønlandske gymnasiale uddannelser er der generelt sket en stigning af antallet henover alle forløb henover årene. Dog med et lille fald i 2015, hvor af det største var ved de påbegyndte forløb.

Henover de seneste år har der været et fald i antallet af de aktive og afbrudte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne i Grønland, mens der har været en lille stigning i antallet af påbegyndte og fuldførte forløb.